24. oktober 2003 KM-projektgruppe J.nr. 0044-1

Gennemgang af fællesfondens økonomi september 2003

 

1.   Indledning

Finansministeriets projektgruppe har gennemført en budgetteknisk gennemgang og budgetopfølgning for årets forbrug frem til september 2003.

 

Budgetgennemgangen og budgetopfølgningen er baseret på Kirkeministeriets budgetopfølgning for september 2003 samt de bagvedliggende regnskabsdata.

 

Projektgruppen har tidligere i projektforløbet været på regnskabsmæssig revision i Lolland Falster Stift med henblik på vurdering af periodisering af bilag for 2002/2003 og med henblik på vurdering af morarenteproblematik. Der er på den baggrund fremsendt forslag til Kirkeministeriet om nye forretningsgange for fakturaer modtagelse samt nye forretningsgange vedrørende godkendelse og bogføring af købsfakturaer for IT-området i Kirkeministeriet. Der er i forlængelse heraf planlagt et opfølgningsmøde i Lolland Falster Stift med henblik på at vurdere anvendelsesgraden og hensigtsmæssigheden ved de nye forretningsgange. Resultatet af dette møde vil fremgå af projektgruppens endelige afrapportering november 2003.

 

2.   Status og vurdering af fællesfondens økonomi september 2003

Budgetopfølgningen er baseret på det periodiserede budget for fællesfonden. Fællesfondens periodiserede budget er for hovedpartens vedkommende budgetteret i 12-dele. En stor del af afvigelserne i budgettet kan henføres til periodiseringen, jf. gennemgangen af de enkelte poster nedenfor. 

 

Det periodiserede budget i regnskabsgruppens budgetopfølgning viser, at der med udgangen af september måned skulle være et overskud på 10,3 mio. kr. Regnskabet udviser et overskud på 34,0 mio. kr. Der er således en positiv afvigelse på 23,6 mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1. Fællesfondens årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-september 2003

(mio. kr.)	Årsbudget 2003	Periodebudget (jan-sep)	Regnskab (jan-sep)	Afvigelse (jan-sep)
Indtægter	-924,740	-693,555	-693,220	0,335
Finansielle poster	-47,107	-45,337	-52,671	-7,333
Præsteudgifter	494,564	369,956	373,576	3,619
Pensioner/understøttelser 1	61,700	46,594	46,166	-0,428
Stiftsadministrationen mv. 1	65,049	47,441	43,859	-3,582
Revision, konsulenter mv. 1	16,800	12,473	8,822	-3,651
Udligningstilskud 1	98,400	73,812	73,812	0,000
Institutioner2	43,506	32,150	31,922	-0,228
Folkekirkens fællesudg.1,2	10,967	8,739	7,137	-1,602
IT-projekter1	85,952	75,122	75,554	0,432
Forsikringer	75,793	55,935	45,575	-10,360
Tilskud1	12,040	6,326	5,487	-0,840
I alt	-7,076	-10,344	-33,981	-23,637

Noter:

¹ Budgetposterne er justeret af Kirkeministeriet i forhold til det udmeldte budget for fællesfonden af 28. maj 2003.

² Der er mindre uoverensstemmelser mellem det anvendte årsbudget og periodebudgettet for januar til september.

 

Præsteløn og godtgørelser

Udgifterne til præsteløn og godtgørelser ultimo september udviser et merforbrug på 3,6 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Det er væsentligt at pointere, at præstelønningerne isoleret set udviser et merforbrug på 9,1 mio. kr., som dog delvist opvejes af et mindreforbrug vedr. godtgørelser på 5,5 mio. kr.

 

Det er projektgruppens vurdering, at der må forventes et samlet merforbrug i 2003 på ca. 4 mio. kr. for præsteløn og godtgørelser.

 

På baggrund af ovenstående må det konstateres, at ansættelsesstoppet gennem besparelser ved vakancer ikke har været tilstrækkeligt til at sikre lønbudgettets overholdelse. Årsagen til den manglende effekt af ansættelsesstoppet kan efter projektgruppens opfattelse henføres til, at der i 2003 - i lighed med 2002 - realiseres flere årsværk i enkelte stifter end der er forudsat på finansloven. I 2002 realiserede Helsingør stift eksempelvis 12,5 årsværk udover deres normering. Ultimo september 2003 har Helsingør stift alene overskredet budgettet vedr. præsteudgifter med 2,5 mio. kr.

 

IT

Udgifterne til IT ultimo september udviser et merforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til det budgetterede.

 

Kirkeministeriet har indført udgiftsstop vedr. IT-udgifter, foretaget budgetnedskæringer og udskudt aktiviteter til 2004 for at minimere budgetoverskridelsen vedr. IT. Besparelsestiltagene beløber sig til 2,2 mio. kr. og er en forudsætning for at budgetoverskridelsen for 2003 begrænser sig til 1,5 mio. kr. Dertil er der yderligere risiko for merudgifter på indtil 4,6 mio. kr., jf. projektgruppens gennemgang af IT-budgettet af 10. oktober.

 

Der er på IT-budgettet forudsat en lånoptagelse på 3,2 mio. kr., som endnu ikke er optaget, jf. gennemgang af IT-budgettet af 10. oktober 2003.

 

Det er projektgruppens vurdering, at Kirkeministeriet i stedet bør overveje at afholde udgiften ved træk på kassebeholdningen frem for ved låneoptagelse.

 

Det er endelig projektgruppens vurdering, at der må forventes et samlet merforbrug i 2003 på minimum 1,5 mio. kr. til IT.

 

Forsikring

Udgifterne til forsikringer ultimo september udviser et mindreforbrug på 10,3 mio. kr. i forhold til det budgetterede (ved halvårsopfølgningen forventedes mindreudgifter svarende til 7,1 mio. kr.). Det er endnu usikkert om disse mindreudgifter realiseres, idet det ikke er muligt at forudsige antallet og omfanget af skader i resten af 2003.

 

Det er projektgruppens vurdering, at budgettet til forsikringer holder.

 

Folkekirkens institutioner

Udgifterne til folkekirkens institutioner ultimo september udviser et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til det budgetterede (ved halvårsopfølgningen forventedes umerudgifter svarende til 1,8 mio. kr.)

 

Da Kirkeministeriets budgettering af udgifter til institutionerne er foretaget ved en lineær fordeling er det vanskeligt at vurdere om ændringen skyldes egentligt mindreforbrug eller om periodebudgettet ikke er korrekt.

 

Det er projektgruppens vurdering, at budgettet for folkekirkens institutioner ikke vil resultere i væsentlige budgetoverskridelser.

 

Finansielle indtægter

De finansielle indtægter ultimo september udviser væsentlige merindtægter på 7,3 mio. kr., som følge af en gunstig kursudvikling (ved halvårsopfølgningen forventedes finansielle merindtægter svarende til 17,5 mio. kr.).

 

Det er projektgruppens vurdering, at det er usikkert i hvor høj grad denne merindtægt realiseres, idet der i den resterende del af året vil kunne realiseres yderligere må forventes kurstab.

 

Opsummering

Med udgangspunkt i nærværende opfølgning er det projektgruppens vurdering, at fællesfondens budget for 2003 vil udvise et mindreforbrug i forhold til det samlede budget. Størrelsen af dette mindreforbrug er dog afhængig af omfanget af det endelige merforbrug vedr. IT og præstelønninger samt af realiseringen af de finansielle indtægter.

 

Projektgruppen anbefaler derfor, at udgifts- og ansættelsesstoppet fortsat opretholdes i resten af 2003, og at et evt. samlet mindreforbrug anvendes til at genopbygge kassebeholdningen i fællesfonden. For så vidt angår ansættelsesstoppet bør dette lempes i det omfang at den konkrete ansættelse ikke har økonomiske konsekvenser for 2003 og kan holdes inden for det forventede 2004 budget.

3.   Budget- og risikoanalyse for udvalgte budgetposter

Budgetopfølgningen afspejler i væsentligt omfang de reelle udgifter i perioden, men der udestår fortsat enkelte fejl vedr. præstelønningerne - der er korrigeret herfor i nærværende notat. I det følgende gennemgås udvalgte budgetposter, der har givet anledning til bemærkninger:

 

3.1 Indtægter

Fællesfondens indtægter er budgetteret til 924,7 mio. kr. i 2003. De budgetterede indtægter i periodebudgettet for januar-september er på 693,6 mio. kr. Regnskabet for januar-september udviser en mindreindtægt på 0,3 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 2.

 

Tabel 2. Indtægter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-juni 2003

 

Budgetposten indtægter vedrører hovedsageligt landskirkeskatten. Der er ikke risiko for væsentlige budgetafvigelser.

 

32.2 Finansielle poster

Fællesfondens finansielle poster har et årsbudget på 47,1 mio. kr. Periodebudgettet for januar-september udgør 45,3 mio. kr. Regnskabet udviser merindtægter på 7,3 mio. kr. i forhold til budgettet, jf. tabel 3.

 

Projektgruppen har ikke foretaget en egentlig vurdering af de finansielle poster. En sådan vurdering forudsætter en nærmere kortlægning af bl.a. værdipapirbeholdningen (kurstab og kursgevinster).

 

I halvårsopfølgningen udgjorde merindtægterne ved de finansielle poster 17,5 mio. kr. Den kraftige nedjustering skyldes, ifølge Kirkeministeriet, omlægning af obligationsbeholdningerne.

 

Det projektgruppens vurdering, at det er usikkert i hvor høj grad merindtægt på 7,3 mio. kr. vil kunne realiseres, idet der i den resterende del af året vil kunne forekomme yderligere kurstab.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

NB- i vores opsummering på side 3, skriver at der må forventes kurstab i resten af året. Dette bør vel også fremgå af dette afsnit.

 

Tabel 3. Fællesfondens finansielle poster årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-september 2003

¹ Årsbudgettet er justeret af Kirkeministeriet i forhold til budgetopfølgning for april.

 

Renteindtægterne samt kursgevinsterne har i de seneste år udgjort:

 

 

3.3 Præstelønninger

Fællesfondens udgifter til præstelønninger har et årsbudget på 494,6 mio. kr. Periodebudgettet for januar til september er på 370,0 mio. kr. Regnskabet udviser en merudgift på 3,6 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 4.

 

Tabel 4. Præstelønninger årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-september 2003

Note: Regnskabstallet for præstelønninger er opjusteret med 4,2 mio., jf. Kirkeministeriets regnskabsgruppes bemærkninger om fejl i opgørelsen.

 

Udgifterne til præstelønninger uden godtgørelser udviser for perioden et merforbrug på 9,1 mio. til trods for det pr. 18. juni indførte ansættelsesstop. Ansættelsesstoppet har dermed ikke haft den ønskede virkning. Af merforbruget på 9,1 mio. kr. skyldes de 2,5 mio. kr. Helsingør stift. Helsingør havde tilsvarende i 2002 også et merforbrug, således at Helsingør stift har ansat flere præster (12,5 årsværk) end de havde bevilling til.

 

Kirkeministeriet har oplyst, at der i regnskabet er bogføringsfejl i enkelte stiftsadministrationer vedr. præstelønnen, og at disse fejl medvirker til, at Kirkeministeriet forventer, at det samlede budget til præstelønnen, inkl. godtgørelser overskrides med ca. 4 mio. kr. i 2003.

 

Det er projektgruppens vurdering, at budgettet overskrides med netto ca. 4 mio. kr.

 

3.4 IT-projekter

Folkekirkens fællesfonds årsbudget for IT-projekter udgør 86 mio. kr. Periodebudgettet for januar-september er på 75,1 mio. kr. Regnskabet for januar-september udviser et merforbrug på 0,4 mio. kr., jf. tabel 5.

 

Tabel 5. IT-projekter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-september 2003

 

Projektgruppen har foretaget en detaljeret gennemgang af IT-budgettet. Gennemgangen har vist, at der må forventes et merforbrug i 2003 på 3,6 mio. kr. Kirkeministeriet er bekendt med dette forhold og har på den baggrund foretaget udgiftsbesparende tiltag i form af totalt udgiftsstop på IT-området samt standset og udskudt igangsættelse af planlagte IT-aktiviteter. Såfremt Kirkeministeriets tiltag får fuld virkning forventes en samlet besparelse på 2,2 mio. kr.

 

Gennemgangen har endvidere vist, at der er risiko for yderligere merudgifter/mindreindtægter på 4,7 mio. kr.

 

Det er med udgangspunkt i den gennemførte analyse projektgruppens forventning at IT-budgettet overskrides i 2003 med minimum 1,5 mio. kr.

 

3.5 Folkekirkens institutioner

Folkekirkens institutioner har et årsbudget på 43,5 mio. kr. Periodebudgettet januar-september er på 32,2 mio. kr. Regnskabet for januar-september udviser et merforbrug på 0,2 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 6.

 

Tabel 6. Folkekirkens institutioner årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-september 2003

¹ Årsbudgettet er justeret marginalt af Kirkeministeriet i forhold til budgetopfølgning for april.

 

Folkekirkens institutioner administreres af de forskellige stifter. Stifterne aftaler enkeltvis med institutionerne, hvorledes budgettet skal udbetales. Fællesfondens budgetterede beløb til de enkelte institutioner kan derfor betragtes som et tilskud.

 

 

 

 

 

 

Budgettet for 2003 for folkekirkens enkelte institutioner er:

 

 

Det er projektgruppens vurdering, at budgettet vedr. folkekirkens institutioner ikke indebærer væsentlig risiko for budgetoverskridelser.

 

3.6 Folkekirkens fællesudgifter

Folkekirkens fællesudgifter har et årsbudget på 11,0 mio. kr. Periodebudgettet for januar-september er på 8,7 mio. kr. Regnskabet for januar-september udviser en mindreudgift på 1,6 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 7.

 

Tabel 7. Folkekirkens fællesudgifter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-september 2003

 

Folkekirkens fællesudgifter omfatter følgende hovedarter:

 

Note: Afviger fra det angivne samlede årsbudget.

 

·     Koda og Nationalmuseet vedrører aftalte udgifter.

·     Det mellemkirkelige Råd samt Skt. Petri Tyske menighed vedrører tilskud.

·     Øvrige fællesudgifter vedrører uforudsete udgifter samt budgetreserve.

 

Det er projektgruppens vurdering, at folkekirkens fællesudgifter ikke indebærer væsentlig risiko for budgetoverskridelser.

 

 

 

 

3.7 Forsikringsudgifter

Folkekirkens forsikringsudgifter har et årsbudget på 75,8 mio. kr. Periodebudgettet for januar-september er på 55,9 mio. kr. Regnskabet for januar-september udviser et mindreforbrug på 10,4 mio. kr. i forhold til det budgetterede, jf. tabel 8.

 

Tabel 8. Folkekirkens forsikringsudgifter årsbudget 2003 samt budget og regnskab for perioden januar-september 2003

 

Forsikringsudgifterne omfatter udgifter til præmie samt til erstatninger. Forsikringspræmien på 35,793 mio. kr. er fast. Erstatninger kan som følge af den indbyggede stop-loss klausul maksimalt udgøre 40,0 mio. kr. Der er i budgettet afsat midler til dækning af erstatningsudgifter ved den fulde risiko på 40,0 mio. kr.

 

Det er projektgruppens vurdering, at forsikringsudgifterne ikke indebærer væsentlig risiko for budgetoverskridelser i indeværende år. Det forudsættes dog i budgettet, at et eventuelt mindreforbrug på forsikringer anvendes til afdrag på lånet optaget i 2002 vedrørende forsikringsordningen.